Tilbage til lampeforsiden

LIDT om LAMPER:

 

Forskellige typer lamper kan du se i LAMPEGALLERIET:

 

Generelle forholdsdregler ved brug af petroleumslamper: (åbner i ny side)

Bør absolut læses før du tager din ny petroleumslampe i brug!

Billeder af forskellige typer petroleumslamper og forsøg på lidt historik.

Som måleenhed for lampeglas bruges "linier"   som markeres med tegnet '''.  Linie er et gammelt dansk mål, 1''' = 1/12 eller 1/10 tomme, henh.v.2,18 og 3,14 mm.

Til at måle lysstyrken brugte man måleenheden Candela - 1 candela er den lysmængde et lille stearinlys (juletræslys) udstråler.

Lysudbytte fra en rundbrænder:

Linier Candela "lys watt" "varme watt" Forbrug af olie pr. time:
6'''   8   6,5   160  18ml
8'''   9  7   190  23ml
10'''  10  8   220  26ml
12'''  12  10   250  30ml
14'''  15  12   315  34ml
15'''  19  15   390  42ml
20''' Ideal  31  25   550  58ml
Størrelserne er omtrentlige

 

 


Lampehistorie:

Ordet "Lampe" kommer af det græske ord "lampas" der betyder blus eller fakkel.
Til de første lamper har man sikkert brugt nuslingeskaller, konkylier eller kranier af dyr. Den flade lampeskål, rund eller fladagtig, kendes fra mange forskellige egne af jorden og fra meget varierende tidsaldre, men udførelsen er praktisk talt den samme over alt. Til brændstof har man brugt vegetabilske eller animalske olier, alt efter de steder, hvor de var nemmest at fremskaffe.
Til væger brugte man papyrs, siv, hamp, uld eller bomuld.

Den mest kendte er måske Alladins lampe - og op gennem tiderne har man brugt denne enkle måde at skaffe lys på - i utallige variationer.
Men udviklingen krævede mere og stærkere lys. Nogle af disse olielamper blev forsynet med spejl bagved eller sat bag prismeglas for at forstærke lysstyrken -

Op gennem tiderne har man brugt forskellige typer

Petroleumlampens historie.

Petroleumslampen som vi kender den, er ikke så gammel - Belysning kender man gennem hele menneskehedens historie, men den lampe vi kender i dag kom først i produktion i 1853.

 

Som den moderne petroleumslampes "fader"

regnes den polske farmaceut Jan Józef Ignacy Łukasiewicz  (1822 - 1882) Han var opfinder af den første metode til at destillere Petroleum fra olie. Han var grundlæggeren af den polske olieindustri og en af pionererne inden for olieindustri i verden. Blandt hans opfindelser, er opdagelsen af rafinering af kerosan fra råolie (1852), og konstruktion af petroleumslampen i 1853. Han var også grundlægger af det første olieraffinaderi.

Lukasiewicz på wikipedia

       

 

 

FREDERIKSVÆRK -LAMPEN  -

Lampen blev produceret i Frederiksværk omkring 1980.

Der er fremstillet 250 stykker.   Nr. 1 blev givet til Dronning Margrethe og nr.2 til Frederiksværks borgmester.

Resten blev solgt gennem en isenkræmmer i Frederiksværk og i Illums Bolighus.  Frederiksværk Hotel købte bl. a. 2 stykker.

Bagmændene var to unge mennesker som kopierede lampen efter tegninger fra Frederiksværk Bymuseum, desværre uden at bede om lov til det og sagen endte med en politianmeldelse.

Ikke hele serien på 250 lamper nåede at blive klar til salg - men er senere gjort færdig, ved hjælp af kobbersmeden som i sin tid var med at fremstille den.

     
COTTAGE-LAMPEN

"COTTAGE-LAMPEN" fik nok sit navn efter fremstillerens hjemmeadresse, nemlig Cottagevej i Holte ved København. Manden var tidligere maskinmester i Maersk-rederiet, og lampen udmærker sig ved en fulstendig lugtfri forbrænding af vanlig petroleum. (En bruger af lampen har forsikret om at den er god nok)

Konstruktøren forklarede, at årsagen var en balance mellem glassets form og skærmens form - samlet sikrer det en luftstrøm, som køler glasset lidt, hvorved den komplette forbrænding opstår...

I følge konstruktøren skulle den udvikle 700 watt varme og 40 watt lys ved normalt brug.

Brænderen er en 20''' rundbrænder. Højden på lampen er 50 cm.

Lampen på billedet er købt omkring 1980, hvor den blev solg gennem annonce i en af de store aviser.

Konstruktøren fortalte at han havde overvejet sagsanlæg mod en mand der havde kopieret lampen og solgt den gennem Illums Bolighus.

Hvis man sammenligner denne lampe med Frederiksværk-lampen er der mange fælles træk - og det kunne være interessant om der var nogle der sad med oplysninger om disse to lamper.

***


Om konstruktøren fortælles at han også var mester for en brændeovn på hjul - en ca. 2 meter høj dråbeform med syv-otte spjæld. Den var på hjul, fordi den angiveligt ikke behøvede aftræk, da den - når man havde lært den at kende - efter sigende brændte rent træ helt røgfrit.
At man aldrig har hørt mere til denne fantastiske opfindelse kan man jo så tænke lidt over.

PETRONELLA

Opal 3-lags glaskuppel med det kendte, koppelske

“bueslag”, diameter 175 mm.

Oliebeholderen i poleret og lakeret messing rummer 3/4

liter.

6’’’ rundbrænder. Brændtiden ca. 80 timer. Højde 320 mm.

Vægt 1 kg.

Gammel brænders bunddiameter er ø43,5 +0/-0,3mm

Ny brænders bunddiameter er ca. ø43,8mm

SE PETRONELLASIDEN

 

“Petronella™” olielampe
• Design: Henning Koppel (1918-1981)
Familien Koppel køber i 1961 et lille aftægtshus på Fejø i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Her tegner Henning Koppel
“Petronella” i 1962 på opfordring af vennen Poul Henningsen, der i snart en menneskealder har haft et nært samarbejde med Louis
Poulsen & Co.
Resultatet bliver en lille, buttet kun 32 cm høj petroleumslampe, med det fi nurlige navn “Petronella”. Det bliver en økonomisk succes
både for Henning Koppel og Louis Poulsen & Co.
I fi rmaets eget tidsskrift (marts 1963) gør redaktør, arkitekt Hakon Stephensen lampen til genstand for vurdering. Han skriver blandt
andet:“- Den er skulpturelt nydeligt udformet, der er noget morsomt kompakt over dens krop, og takket være den koppelske kurve,
der går igen i kuplens rejsning, får Petronella en befriende fræk holdning, i bedste forstand noget eksistentielt”. Og fortsat:
“- Petronella besidder som Petroleumslampe alle de tekniske mangler, en petroleumslampe kan have”. Stephensen fremhæver
derefter de tekniske forhold, han mener skal være i orden, når man vil bruge petroleum til belysning. Man skal kunne se, om der
er petroleum i beholderen. Vægen i brænderen skal være synlig, for at man kan holde øje med skævheder, som giver “tunger” og
os. Lampen skal være nem at tage om, da den jævnlig skal flyttes, blandt andet helst daglig til afpudsning.
Nu er Petronella nærmest, hvad vi vil kalde en hyggelig vågekone.
Hun elskes muligvis ikke for sine tekniske dyders skyld, men for sine smukke kurvers. Hvad forøvrigt med en ny, stor lampe, tegnet
af Henning Koppel og efter de stephenske opskrifter? Vi savner da i høj grad velformede lamper...
Et lille uddrag fra Viggo Sten Møllers bog om Henning Koppel udgivet i 1965.
Petronella har været produceret hos Louis Poulsen fra 1962 indtil 2006.
I 2007 overtager Delite produktionen.
Henning Koppel var en multikunstner: Billedhugger, sølvsmed - en af de største - maler, tegner og en fantastisk designer.
Allerede fra den tidlige skolegang tegnede han, altid og alle steder! Og tegningerne blev bedre og bedre. Efter at være “droppet” ud af
gymnasiet blev han i 1937 optaget på Kunstakademiets billedhuggerlinie. Han blev gift i 1941 og fik sin første datter i 1942. Familien flygtede til Sverige under Krigen i oktober 1943. Her arbejdede han mest som tegner, og lavede smukke akvareller af butiksfacader og solgte disse til forretningerne.
Også til forretningen “Svenskt Tenn” som købte en serie billeder, og syntes så godt om disse, at de tilbød ham at prøve arbejdet
som kunsthåndværker. Han fi k sin anden datter i 1944, og det var ikke altid let at få økonomien til at slå til. Men med et ikke
ubetydeligt netværk af venner og et godt sammenhold, klarede familien sig gennem krigsårene i Stockholm. Det var i Stockholm
han mødte den nye direktør for Georg Jensens Sølvsmedie, Anders Hostrup-Pedersen. Han så talentet i Henning Koppels
arbejder hos “Svenskt Tenn”, og ville gerne mødes med ham, når krigen var afsluttet. De mødtes igen i København i 1946, og
dette møde blev starten på Henning Koppels lange karriere som sølvkunstner hos Georg Jensen.
Hans produktivitet var stor: Sølvkorpus, smykker og bestik, både i sølv og stål. Porcelæn for Bing og Grøndahl, glas for Orrefors.
På Georg Jensens nye fabrik i Hjørring blev der lavet kobber gryder og pander forsølvet indvendigt. Samtidig med Petronella
tegnede han sin første urskive - 27 cm i diameter - som blev produceret af Louis Poulsen & Co. Senere kom fl ere ure og
vejrstationen til. Disse blev produceret hos Georg Jensen. Vejrstationen (lanceret i 1980) blev en stor succes og blev
efterlignet af mange... Som det ofte hænder, blev den første skitse til vejrstationen den endelige.
Han vandt adskillige konkurrencer og præmier i løbet af hans karriere, og denne korte præsentation kan på ingen måde
retfærdiggøre hans store bidrag til, at Danish Design er kendt verden over.

Fjordlampen - produseret af H.S.Sørensen - senere Delite frem til 2008

6''' rundbrænder - blev lavet for petroleum og til el.

 

 


Gillelejelampen  
En smuk lampe i gammel dansk stil fra slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900.

10''' rundbrænder

Minelamper (sikkerhedslampen)  

Opfindelsen i 1815 af "The safety lamp" var et gennembrud for sikkerheden i kulminerne.

Før denne tid brugte man hovedsagelig stearinlys eller olielamper som lyskilde.

Den nøgne flamme var årsag til mange eksplosioner med mange dødsfald til følge.

Alene i 1814 omkom mere end 160 mænd ved mineeksposioner i Storbrittanien.

 

I gamle dage afspejlede materialet af "hatten" på minelampen rangordenen i minen.

Minelampen med ståltop (dengang ikke i rustfrit stål) var til minearbejderene. Formanden havde en med messingtop og de høje herrer fra ledelsen havde lamper med kobbertop.

Minelampen er konstrueret på en sådan måde at de eksplosive gasarter som kan findes i minegangene, ikke kan antændes af flammen. Den helt specielle lufttilførsel i lampens hat sørger for at de tungere eksplosive gasarter ikke kan nå ind til flammen. Med en lille anordning i bunden af lampen, kan man stille vægens højde uden at åbne lampen.
Men lampen har været produceret i mange udgaver - kig lige en gang på denne link: http://www.miningartifacts.org/minesafetylamps.html

 

Petromax - tryklygten

Lampen blev opfundet af Max Graetz omkring 1900. Han udformet et tryk-lampe, der arbejder på fordampet paraffin. For at starte denne proces blev lampen forvarmes med sprit(denatureret alkohol). I en lukket tank paraffin sættes under tryk med en håndpumpe. Den varme produceret af kappen blev anvendt til at fordampe paraffin, som blandes med luft og blæses ind i kappen for at brænde. Omkring 1916 lygten og dens navn begyndte at rejse rundt i verden. Navnet PETROMAX stammer fra Petroleum og Max Graetz . Det er blevet sagt, at det var et kælenavn hans venner elskede at bruge.

Designet var sådan en succes, at det stadig bliver brugt i dag. Navnet PETROMAX er blevet synonym for paraffin tryk lamper i mange lande og til mange forskellige mærker. Navnet samt design var så god, at det endda er blevet anvendt til brændeovne arbejder på det samme princip.

Brugt overalt hvor man skulle ha godt lys uden ledning.

Lampen blev brugt bl.a. til "blussing" ved ålefangst

og som arbejdslampe - den gav også god varme -

 

Reservedele til denne lampe kan fremdeles købes i specialforretninger.

 

Wikipedia om Petromax

DAGMAR-LAMPEN:

Denne store hængelampe blev kaldet Dagmarlampe.

Lampen var meget benyttet i større lokaler - forsamlingshuse og forretningslokaler.
Den har også været brugt i kirker.
Lampen på billedet er fra ca.1900 og er forsynet med en speciel brænder -En speciel trækanordning, hul op gennem oliebeholderen, giver ekstra ilt i flammen, og bedre lys.
Lampglasset har også en meget speciel udforming som dog er lidt anderledes på 20''' lampen. Tør ikke borge for at det er originalt - mrk. Bøhmisk Krystal.

Lysstyrken på disse lamper har nok ligget på omkring 40W.

Ville næppe blive godkendt af arbejdstilsynet idag.

 

 

..op gennem beholderen er der hul som giver ekstra træk og bedre forbrænding - bedre lys.
Man kan jo sige det er en slags forløber for tryklygten - samme princip, mere ilt til flammen.

Vægen til disse lamper er cylindrisk.

..og en anden sjov finesse ved denne lampe er skruemekanismen til vægen som på denne model fra ca.1885, en riflet skive omkring bunden af brænderen. ..og her er så det originale Dagmar lampeglas - 30''' -

Navnet Dagmarlampe har også været brugt af bl.a. Holmegaard, som lavet en lille bordlampe med sandblæst glaskugle -


ALLADIN-LAMPEN

er forsynet med en speciel brænder som ved et glødenæt der sættes ned over vægen giver et ekstra godt lys,  

FLAGERMUSLAMPEN / FLAGERMUSLYGTE / STALLYGTE.......

..kært barn har mange navne, og denne form for lygte er en af de aller mest brugte - overalt så man dem - i stald og i hytter - ved vejarbejde - ombord i fiskekutterene - lystbådene, ja den var der bare - klar til brug og gav et nogenlunde lysskær, hvis da ikke glasset var for sodet.

Flagermuslygterne anvendes af sejlere i hele verden, og er også populær hos mange sommerhusejere og brugt som dekoration i haver. Lygten blev tidligere også meget brugt på gårder - deraf navnet "Staldlygte" eller "flagermuslygte". Ved kørsel med hestevogn skulle man efter mørkets frembrud ha en lygte hængende bag på køretøjet, og her var også denne type lygte meget anvendt.
Flagermuslygten er fra før electriciteten blev opfundet, og blev med sin udforming som gør at lyset spredes ekstra effektivt hurtig en vigtig lyskilde alle steder hvor man ikke havde anden oplysningskilde tilgængelig. Lampen er udformet, så lyset spredes ekstra effektivt.

Historien om navnet er følgende;
Bønderne brugte i gamle dage en flagermuslygte til at lokke flagermusene til sig, så de kunne dræbe dem. Flagermus var nemlig kendt for at kunne have rabies (hundegalskab), og der var en risiko for, at de kunne smitte køer og andre dyr på gården med den frygtede sygdom. I dag er flagermus fredet i Danmark, men navnet blev hængende ved den.

LIDT OM LAMPEN FRA DIETZ:
Den klassiske Flagermuslygte produseret af Dietz på fabrik i Kina.
Lygten til højre er ren messing.

R. E. Dietz Company Ltd. blev etableret i USA i 1840. Dietz familien har produceret "hurricane lanterns" lige siden! Idag ligger produktionen i Kina.

Myg-lygten er en flagermuslygte hvor der i toppen kan lægges nogle tabletter der udsender en lugt der skræmmer myg væk.